De Berlingske Journalisters Pris

De Berlingske journalisters Pris er en hyldest til det skrevne ord og gives for en fremragende indsats for kvalitetsjournalistik i den dansksprogede presse. Prisen kan ikke søges.

Prisen uddeles hvert år på Ernst Henrich Berlings fødselsdag den 22. marts. Prismodtageren belønnes med et rejselegat på 15.000 kr. samt en statuette. Statuetten hedder "Dyret" og er skabt af billedhuggeren Niels Peter Bruun Nielsen.

Prisen uddeles af en priskomité på tre-fem medlemmer, som skal være journalister fastansat på Berlingske Tidende. Intet medlem kan fungere i mere end fire år. Bestyrelsen for Berlingske Medarbejderforening udpeger komiteens medlemmer en gang årligt i oktober.

Denne statut kan kun ændres ved beslutning af Berlingske Medarbejderforening.

Således vedtaget på bestyrelsesmøde i Berlingske Medarbejderforening i marts 2008.

Statutten blev første gang vedtaget på bestyrelsesmøde i Berlingske Medarbejderforening den 19. marts 1996. Prisen har været uddelt siden 1997.

Ernst Henrich Berling blev født i 1708 i Tyskland. Han emigrerede siden til Danmark, og i 1749 grundlagde han i København den avis, som i dag er Danmarks, Europas og en af verdens ældste: Berlingske Tidende.

Berlingske Medarbejderforening

2011: Ulrik Dahlin og Anton Geist
Parret vinder prisen for deres afdækning af sagen om de statsløse palæstinensere. Det er flot og vedholdende gravearbejde, der førte til, at Birthe Rønn Hornbech blev fyret som integrationsminister den 8. marts. Siden 11. januar har Geist og Dahlin skrevet flere end 50 artikler om sagen. De har dokumenteret, at Birthe Rønn Hornbech tilsidesatte gældende lov i halvandet år, og de har afdækket, hvordan ministeriets embedsmænd har kendt til ulovlighederne, og hvordan ministeren har overhørt advarsler og trukket en lovliggørelse i langdrag.

2010: Joakim Jakobsen, Weekendavisen

2009: Rune Lykkeberg
Priskomiteen begrunder valget af Rune Lykkeberg med hans velskrevne klummer i Information, hvor han leverer modig og præcis samfundsanalyse. Som i bogen ”Kampen om Sandhederne” lægger han på original vis både venstrefløjen og de borgerliges selvforståelse blot og løfter på fornem vis arven efter Børge Outze og Ejvind Larsen. Rune Lykkeberg overrumpler sin læser med skarpe iagttagelser og sin evne til at se, hvad det i virkeligheden er, danskerne diskuterer, og hvorfor vi gør det. Selv når man er rygende uenig, får man altid noget med sig hjem.

2008: Mads Kastrup
Mads Kastrup får prisen for sine interviews, reportager og kommentarer om mennesker, politik, kultur og samfund. Hans pen hører til de ypperste på Berlingske Tidende, både i avisen og med den faste blog ”Kastrups Verden” på www.berlingske.dk . Mads Kastrup skriver den store historie, vi alle sammen er en del af, mens den bliver til. Han har et aldrig svigtende blik for sprækkerne i vores facader, og de historiske brud, hvor det nye bliver til. Det gælder uanset om hans emne er X Faktor, folketingsvalg eller bare et menneske med noget vigtigt at sige.”

2007: Ingen uddeling

2006: Morten Beiter
Morten Beiter, Berlingske Tidende, får prisen for sine mange års virke som korrespondent i Italien og for sine seneste års reportager fra Danmark og Tyskland i forbindelse med valget sidste efterår. I begrundelsen hedder det bl.a.: "Morten Beiter er ikke blot en af de alt for få stilister i den trykte presse. Han besidder i sjælden grad evnen til at formidle det, han ser, lugter, mærker og hører. Hans begejstring tilhører altid historien, og man mærker altid, at der er en person af kød og blod bag tasterne".

2005: Lea Korsgaard og Stéphanie Surrugue
For deres dækning af sagen om det store bogtyveri i dagbladet Politiken samt den efterfølgende bog, Det store Bogtyveri, udgivet på Politikens Forlag. "De to journalister har ikke alene skrevet fængslende og medrivende om en usædvanlig retssag, men også formået at formidle et stykke dansk kulturhistorie. Ved at forbinde kriminalgenren med menneskelig indsigt har Korsgaard og Surrugue relanceret den klassiske reportage. De har formidlet stoffet personligt uden at overskride grænsen til det private, men sobert og vedkommende underlagt deres store skrivetalent det væsentligste indenfor faget, nemlig historien."


2004: Mads Brügger og Nikolaj Thomassen
De to får prisen for dagbogen "Ingen kender Dagen" om deres tid på avisen Dagen. "Bogen er en journalistisk bedrift, som har alt det, avisen skulle have haft: Overskud, overblik, humor, selvironi og et fantastisk sprog. Samtidig er bogen på én og samme tid en rammende erhvervshistorie, en forførelseshistorie og en historie, der rammer lige ned i tidsånden med alt, hvad den kan trække af rester fra yuppiefirserne og begejstrede, drømmende og dristige mænd," hedder det i begrundelsen for tildelingen af hædersprisen.

2003: Ole Bang Nielsen
Ole Bang Nielsen er en klassisk, diplomatisk korrespondent og får prisen for sin indsats som korrespondent og ikke mindst for sin indsats under Danmarks formandskab i EU og den seneste tids konflikter mellem Europa og USA forud for krigen i Irak. Dyb indsigt i såvel nutidigesom historiske forhold, skarp og original analytisk sans, grundighed og sproglig elegance præger alt hans arbejde, og han tildeles prisen for en journalistisk, der spænder fra den præcise nyhedsanalyse til det ironiske essay.

Ole Bang Nielsen har siden 1987 været Berlingske Tidendes udenrigskorrespondent, først i Bruxelles, siden i Bonn og igen fra 1998 i Bruxelles.

2002: Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen
For en artikelserie om forholdene i Farum kommune, den såkaldte Brixtofte-sag. Uddrag af motivationen: "De får prisen for den klassiske og vedholdende undersøgende journalistik, som har afsløret og dokumenteret de mulige ulovligheder, som landets mest omstridte Venstre-borgmester har kunnet gennemføre ved en kombination af charme, drenget begejstring, diktatoriske beføjelser, politiske medløbere og uendeligt langmodige offentlige kontrollanter."

Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen er journalister på B.T.

2001: Lone Marie Pedersen
Hun får prisen for en række artikler om de to jordanske børn Nasra og Nidal, der i maj 1999 mod deres vilje blev fjernet fra deres plejeforældre i Danmark og sendt til deres biologiske forældre i Jordan, som de havde været tvangsfjernet fra i seks år. Sagen har været i næsten alle danske medier, men det var en 15 sider lang artikel i Socialpædagogen, der redegjorde for, hvilken ulykkelig og forkert beslutning, der var tale om. Lone Marie Pedersens journalistik var et stykke klassisk journalistik, der linie for linie og side for side med prisværdig akkuratesse dokumenterede, hvordan to børn blev gjort fortræd.

Lone Marie Pedersen er journalist på fagbladet Socialpædagogen.

2000: Poul Høi
"Han får prisen, fordi en artikel fra Poul Høis hånd aldrig er rutine, men altid håndskrevet, og han får den, fordi han er et eksempel på, at aviserne kan noget, som hverken TV, radio eller Internettet kan. Han skriver om USA med en vitalitet, et overskud og en begejstring, og når læserne er færdige med Høi, har de ikke blot fået klar besked, indsigt og overblik, men også en oplevelse. Det er dette ekstra, aviserne skal overleve på. Det er det, Poul Høi kan".

Poul Høi er USA-korrespondent for Berlingske Tidende.

1999: Ulrik Høy
Uddrag af priskomiteens motivation: "Han er noget af det mest politisk ukorrekte, man kan finde, men det er ikke bare en Rasmus Modsat på jagt efter det ledige standpunkt. Han interesserer altid, den sunde fornuft er udgangspunktet, og han ved, at det værste, man kan gøre, er at kede læserne. Ulrik Høy er en fri ånd i dansk journalistik."

Ulrik Høy, der er cand.mag. i nordisk filologi og musikhistorie, og har en fortid som højskolelærer, er journalist og anmelder på Weekendavisen.

1998: Ambro Kragh
Prisen tildeles Ambro Kragh for hans vedholdende dækning af rockerne og deres handlinger. I særlig grad ønsker priskomitéen at hædre Ambro Kragh for det personlige mod han har udvist trods omfattende trusler og chikane mens han skriver. I priskomitéens motivation for at give prisen til Ambro Kragh, hedder det blandt andet: "Ambro Kragh har flyttet frygten. Der er flere journalister, som skriver i dag, der er flere mennesker i TV, som går ud og siger, at de ikke vil have de rockere boende i deres gade. Der er simpelthen flere, som tør, hvor de før tav."

Ambro Kragh er tidligere chefredaktør ved Ekstra Bladet og journalist på Politiken.

1997: Bent Albrechtsen
Uddrag af motivationen: "Prisen gives til en journalist, der har ydet en fremragende og enestående indsats i den skrevne presse. Bent Albrectsen har skrevet om USA i 27 år. Han har gjort det kærligt og kritisk, med indsigt og overblik. At være udenrigskorrespondent i USA har altid været en af de mest eftertragtede stillinger i dansk presse. Det er nogle af landets bedste journalister, der ender i USA. I 27 år har de haft et forbillede at leve op til. Det har de stadig."

Bent Albrechtsen er USA-korrespondent for Politiken og tidligere USA-korrespondent for Berlingske Tidende.